Servicevilkår

Handelsbetingelser

Bestilling
Du kan kun afgive bestilling af varer via fullblast.dk og ved at vælge den/de produkter, som du ønsker at købe, for herefter at gå til betalingsmodulet for at afregne. Alle anførte priser er i Danske Kroner (DKK) og inklusive 25% moms.

Når du afgiver en bestilling, tilbyder du at købe de valgte produkter i henhold til disse betingelser.

Når FULL BLAST INC ApS accepterer din bestilling, modtager du en ordrebekræftelse, der sendes til den e-mailadresse, som du har oplyst på bestillingsformularen. Hvis der er problemer med bestillingen, forsøger FULL BLAST INC ApS at kontakte dig telefonisk eller via e-mail. 

Selv om FULL BLAST INC ApS bestræber sig på at levere alle produkter, der er angivet i ordrebekræftelsen, kan der opstå situationer, hvor FULL BLAST INC ApS ikke kan levere produkterne, f.eks. (i) fordi produkterne ikke længere er i produktion, eller (ii) fordi, der har været fejl i prisangivelserne på webstedet. I sådanne tilfælde kontakter FULL BLAST INC ApS dig og foreslår eventuelt at levere et andet produkt. Hvis du ikke er interesseret, annullerer FULL BLAST INC ApS bestillingen af det/de produkt/er, som ikke kan leveres, og opkræver ikke købesum for disse produkter.

Priser

Priserne på produkterne fremgår af webstedet ud for hvert produkt, og ligeledes af ordrebekræftelsen og efterfølgende tilsendte faktura. Alle priser er i Danske Kroner (DKK), inklusive moms og andre afgifter.

Betaling

FULL BLAST INC ApS modtager følgende danske og udenlandske betalingskort: Dankort, Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Eurocard og VISA Electron.

Når du afgiver din bestilling skal du opgive kreditkortoplysninger. Beløbet hæves først på dit kort, når produkterne afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Produkterne afsendes ikke før kortudstederen har godkendt betalingen. Leveringsadresse og betalingskort skal være dansk.

Som betalingsløsning anvendes PayPal, der er krypteret. 

Der tages ikke gebyr ved betaling på fullblast.dk

Telefonisk support

Der opkræves ingen ekstraomkostninger for telefonisk support til produkterne. Den telefoniske support omfatter kun telefonisk rådgivning og vejledning i relation til brugen af produkterne, indstilling, installering og lignende. 

Telefonisk support er åben på telefon +45 31 49 00 66 mellem kl. 09:00 og 17:00 mandag, tirsdag og til kl. 19 om onsdagen, kl. 15 om torsdagen og fredag til kl. 16:00. 

I forbindelse med telefonisk support forsøger vi at besvare dine spørgsmål, når du ringer til os. Vi kan ikke garantere, at vi kan besvare dine spørgsmål fyldestgørende. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for os at ringe tilbage senere.

Forbrugersikkerhed

Om kunde på fullblast.dk v/FULL BLAST INC ApS, har du altid de rettigheder, som fremgår af gældende lovgivning på området. Du kan læse mere om forbrugerstyrelsens vejledning til sikker e-handel her: https://www.forbrug.dk/raad-og-rettigheder/

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, kan du rette henvendelse til os på telefon +45 / 31 49 00 66 mellem kl. 09:00 og 16:00 mandag & tirsdag, 09:00-19:00 onsdag, 09:00-15:00 torsdag og fredag til kl. 16:00. Du bedes i den forbindelse spørge efter vores reklamationsafdeling. Du kan også skrive direkte til dem på cph@fullblast.dk

Skulle vi mod forventning ikke kunne blive enige om en løsning sammen, har du mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet ved køb på over 800 kr. Du kan se mere på www.forbrug.dk.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan handle på fullblast.dk har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Komplet adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere det/de bestilte produkt/er til dig. Personoplysningerne registreres hos FULL BLAST INC aps og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via fullblast.dk sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og kundeservicemedarbejdere hos FULL BLAST INC aps har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. 

Oplysninger afgivet til fullblast.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi kun din e-mail adresse. E-mail adressen videregives ikke til andre.

Som registreret kunde hos fullblast.dk v/FULL BLAST INC aps har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til FULL BLAST INC aps via e-mail cph@fullblast.dk

Generelle oplysninger

www.fullblast.dk ejes og drives af
FULL BLAST INC ApS
Håndværkervænget 13, Gundsømagle
DK-4000 Roskilde, Danmark
Telefon: +45 31 49 00 66
E-mail: cph@fullblast.dk
CVR nr.: 38937634